Spiselige planter

Spiselige planter på Kalk Kaminoen

Flere steder undervejs på Kalk Kaminoen kan man støde på spiselige planter. Der skal udvises forsigtighed, da nogle planter kan være giftige, og det må frarådes at sanke planter langs konventionelle marker og langs asfalterede veje. Svampe er helt udeladt i listen, da indtag af svampe altid må ledsages af behørig supervision af en svampekender.

Herunder finder du nogle af de spiselige planter langs ruten. Vel bekomme!

Tekster: Arne Friis Hansen.

1. Fra Smollerup Kirke til Drost Peders Høj Kort

Mælkebøtte

”Og snart den gule løvetand ved Sjællands grøfter gror”. Jo, jo men den vokser nu alle steder, også de steder, hvor nogle mennesker af uransagelige årsager ikke synes den skal gro, græsplæner, blomsterbede, mellem fliser osv. Lad den dog stå, nyd den og brug den måske i madlavningen. Spæde, tidlige mælkebøtteblade kan anvendes i salat eller som spinat. Den kan steges med i wokretter, blomsterne kan anvendes til saft. Mælkebøttesaft fra Herrens Mark tilbyder et firma på Fyn til svimlende priser, men man kan lige så godt lave det selv. Tørret, ristet og formalet mælkebøtterod kan gøre det ud for kaffeerstatning.

Kært barn har mange navne, Fandens mælkebøtte eller løvetand fordi dens blade ligner tænderne på en løve. På engelsk hedder den dandelion. Det kommer fra det franske dent de lion, løvetand.

Hvis man tror, at en mælkebøtte er en mælkebøtte, så kan man godt tro om. Der er er ca. 500 forskellige mælkebøttearter. Hans Ølgård, botaniker fra Birgittelyst dedikerede sit liv til botanikken og især mælkebøtterne og fået flere arter opkaldt efter sig!

Stor Nælde

Eller brændenælde, flere talemåder knytter sig til planten. ”Vil man bevare helbredet, skal man spise nældesuppe mindst én gang hvert forår”. Eller ”Det var først da vi holdt op med at gøre i nælderne, at vi virkelig kom ud at skide!”. Begge talemåder har formentligt sandhed i sig?

I hvert fald kan nældens blade koges med i suppen, bruges som spinat, stuves eller puttes i en omelet. Man skal slet ikke være ked af at have brændenælden i sin have. Den er værtsplante for adskillige insekter og sommerfugle. Brændenælder er en pålidelig fødekilde for sommerfuglelarver, så de kan vokse og udvikle sig til voksne sommerfugle. Til gengæld hjælper larverne med at bestøve brændenælderne, når de spiser af dem.

I brændenælderne bor larverne til fem af de mest farvestrålende sommerfugle i Danmark: Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Det hvide C, Admiral og Nældesommerfugl. Derfor får brændenælderne lov at stå i vores have – og vi får lov at kigge på. Kig godt efter, så kan du se larverne og pupperne mellem bladene.

Bredbladet Dunhammer

Gummistøvlerne på og nak og æd en dunhammer. De unge skud pilles for yderblade helt ind til det hvide og kan spises rå eller kogt som asparges.

Gederams

Endnu en plante hvis unge skud kan koges som asparges. Kun de helt spæde, unge skud og unge blade kan koges med i suppen.

Alm. Syre

Hvis man ikke lige har fået købt en citron og skal bruge en, så kan finthakkede blade fra syren erstatte den sydlandske frugt. Tidligere har syren været flittigt anvendt i madlavningen. Frø fra syre blev fundet i Tollundmandens mave – han var sikkert en rigtig gourmet.

Potentil Tormentil

En uforlignelig snapseurt. Blodrod kalder man den også på jysk. Skærer man den tykke rodknold over, så fremkommer der en blodrød farve, og sættes roden på neutral alkohol, så får man en fin, mørkerød krydderbitter.

Jordstænglen har været anvendt i folkemedicinen. Den er rig på garvestoffer og virker stoppende, blodstillende og desinficerende. Den har også været brugt som garve- og farvemiddel. Tormentil kommer af det latinske tormentum, der betyder pinsel eller smerte. Især god mod tandpine og sat på brændevin og i forsvarlige mængder har det uden tvivl virket.

Alm. Hyld

Hyldebær

Hyldeblomstpandekager er et sikkert hit i børnefamilier. De hvide blomster dyppes i pandekagedej og dybsteges i olie. Hyldeblomstsaft er mindst lige så populær blandt børn og voksne. Når efteråret med kulde og regn sætter ind, er en helt nødvendig ”prepper”, at man har kogt hyldebærsaft af de modne bær, som er rige på C-vitamin. En kop skoldhed hyldebærsaft genner enhver nederdrægtig forkølelse på porten.

Almindelig Hyld - hyldeblomster

Hyldeblomst

Brombær

Hyldeblomstpandekager bliver endnu bedre hvis de serveres med brombærsyltetøj. Brombær er også rig på vitaminer og antioxidanter. Altså en ren helseret. Bladene kan tørres og bruges som te.

Hindbær

Spis dem rå på vandreturen. Der vilde hindbær overalt, de er lidt mindre end de dyrkede havehindbær, men de er mere aromatiske.

I National Museets etnologiske undersøgelser er der en beretning om hindbærplukning under 1. verdenskrig og anført, ”at vilde hindbær er sødere og mere aromatiske end de dyrkede, derfor let sælgelige til højere priser. Og så kan de plukkes af børn”.

Mirabel

Røde, gule, blåviolette. Alle med højt indhold af A- og C-vitamin og kan spises rå eller koges til saft, frugtgrød, marmelade eller chutney.

Skovsyre

Skovsyre indeholder ligesom alm. syre og rabarber oxalsyre, så spis ikke for mange af dem på én gang. Det kan give ikke ubetydelig generende mavebesvær.

Fuglegræs

Denne lille urt kan stort set høstes hele året, og selv i de koldeste måneder ser man fuglegræs i blomst. Der er ikke så meget fylde i fuglegræs, men den kan hakkes fint og puttes i salater eller kolde dressinger. Høns er glade for fuglegræs, blommerne bliver knaldrøde.

Korsknap

En lille hårdnakket men smuk blomst, som stængelformerer sig flittigt. Bladene kan til dels erstatte salvie og anvendes i te. Blomsterne er fin pynt på kager eller salater.

Alm. Mjødurt

Som navnet antyder, så har planten været brugt som smagsgiver i mjød. De hvide blomster dufter af sol og sommer, og blev drysset ud på gulvet på svenske ”dansebaner”. Det har lige taget den værste ramme odeur fra svedige, svenske bønderka´le, når de trampede dansen.

På samme måde der fremstilles hyldeblomstsaft, kan mjødurtens aromatiske blomster bruges til saft. Bladene kan anvendes i både salater og te.

Vandmynte

Hvis lammekøllen skal have et ekstra pift i tilbehøret, er myntegele eller myntechutney et rigtigt godt valg. Vandmynte står vådt, så gummistøvler på eller bare tæer. Ofte opdager man først vandmynten, når man har vadet gennem dens voksested. Duften er umiskendelig og kildrer lifligt i næseborene.

2. Dybdalskoven – Daugbjerg Kalkgruber Kort

Mælkebøtte – se første afsnit

Stor Nælde – se første afsnit

Skovsyre – se første afsnit

Bøg

De helt nyudsprungne blade kan spises, enten som de er eller i salater. Bøgens frugter hed bog og kan også spises, blot ikke for mange, da de indeholder saponin og kan give maveirritation. Allerhøjest en håndfuld om dagen.

Under 2. Verdenskrig anvendte man bog som erstatning for mandler og marcipan. Der blev også presset madolie, som bl.a. blev brugt i chokolade. Allerstørst glæde af bog har løsgående grise haft i gamle dage. Grise ”gik på olden”. Det vil sige de fandt bog og agern i skovene.

I slutningen af 1600-tallet skrives der i Modelbogen for bøgeskoven ved det Lille Taarup (vest for Fiskbæk Å): ”Foruden at give ved til forskelligt brug, havde skoven stor betydning for svineopdræt. Det varede ganske vist et helt år, at få grisene op på størrelse med ”en god kat”, og det tog 3 år at frembringe et fuldvoksent svin!” Der blev betalt ”skovskyld”, en skat i størrelse afhængig af, hvor mange svin skoven kunne brødføde. I dag sendes en gris på slagteriet, når den er 5-6 måneder gammel.

Alm. Hyld – se første afsnit

Brombær – se første afsnit

3. Daugbjerg Præstegård – Præstegårdsstien – ”Fredestien” Kort

Brøndkarse

I bækken ved Kalkpigen ved Daugbjerg Præstegård står der tykke bræmmer af dybgrønne vandplanter i kanten. Det er brøndkarse. Den har det karakteristiske, skarpe smag af sennep ligesom radiser, peberrod, engkarse og sennep, alle i korsblomstfamilien. Bladene kan spises rå i salater. Her må den dyrkede brøndkarse anbefales. Brøndkarse i naturen kan være levested for leverikter. Men den kan koges og er så helt ufarlig. Brøndkarsesuppe er en mild sommersuppe og meget udbredt i England, watercress soup.

Skvalderkål

Skvalderkål kendes allerede fra Middelalderen, og en levnedsskildring fra 1648 fortæller, ”at enhver kælling kender den nok så godt og ved at den skal spises om foråret, hvor den er lille og spæd”. Skærtorsdag blev der serveret 7 eller 9 slags kål, også med skvalderkål. Lærer Andersen fra Matador proklamerede ofte ”min afdøde hustru lavede altid 7 slags kål”.

Skvalderkål er indført til Danmark af munke i middelalderen som lægeurt. Det latinske navn Aegopodium podagraria afslører dens fortrinligheder mod podagra. Planten skulle ikke spises, men et grødomslag med skvalderkål på den ømme fod gjorde – måske – underværker. Hvem skulle nu tro, at munke med deres beskedne og spartanske levevis kunne pådrage sig livsstilslidelsen podagra? Vi må nok tænke om omkring munkenes liv! De var jo også gode til vindyrkning og ølbrygning. De var sikkert nogle lystige fyre. Især i de munkeklostre der lå tæt på et nonnekloster!

Kvallested nær Mønsted har formentligt sit navn fra planten.

Febernellikerod

Febernellikerod er også en lægeplante og har været anvendt mod feber – formentligt uden held. Bladene kan tilføjes til salater, smoothies, supper, gryderetter eller frituresteges, hvor de puffer lidt op.

Men det er roden som er interessant. Når roden tørres og knuses dufter den ret markant af nellike. Den har været anvendt som erstatning af nellike i bagværk. Den er fortrinlig som kryddersnaps. Den rengjorte knuste rod sættes på neutral alkohol og er en fortrinlig julesnaps.

Hindbær – se første afsnit

Hassel

Hasselnødder er rige på B6-vitamin og magnesium. Nødder kan spises friske eller modne og kan bruges i bagværk, brød eller nøddesteg. De umodne nødder kan knuses og sættes på neutral alkohol.

Mirabelle – se første afsnit

Alm. Syre – se første afsnit

Glat Vejbred

Unge, friske blade kan snittes og bruges i salater, supper, fars, pesto eller stuvninger. Den vokser næsten altid i hårde vejkanter, midterrabatter på grusveje og andre steder, hvor den kan trædes under fode. På latin hedder den Plantago major. Plantago betyder fodsål og sigter til, at den ofte vokser, hvor mennesker træder på den. Indianerne i Den Ny Verden kaldte den ”Hvid mands fodspor”, fordi den bredte sig mod vest langs nybyggernes veje.

Stor Nælde – se første afsnit

Prikbladet Perikon

En glimrende kryddersnapseurt. De ikke udsprungne, gule blomsterknopper plukkes og sættes på neutral alkohol. Og minsandten om ikke brændevinen bliver rød! Knus selv et par af de gule blomsterhoveder mellem fingrene, og I vil se, at de straks farves røde.

Legenden siger, at prikbladet perikon har Johannes Døberens blod i sig. Han endte sine dage med at blive halshugget, og der hvor blodet flød ud i sandet voksede den fine gule prikbladet perikon op med Johannes` blod i blomsterne. Det er ganske vist, at planten på engelsk hedder John the Baptist wort, på tysk Johanniskraut og på svensk Johannesõrt.

Naturdrogeriet fører også perikon i piller, som middel mod let depression.

Alm. Hyld – se første afsnit

Alm. Røn

De er sure sagde ræven om rønnebærrene – og det er de. I en næsten hundred år gammel bog om spiselige planter står der, ”at en gelé af rønnebær serveres mest til dyresteg på herregårde, da godtfolk ikke bryder sig om den ramme smag”. Ja, ja da, så har man hørt det med.

Rønnebær er rige på A- og C-vitamin og indeholder også pektin, der får gelé og marmelader til at stivne. Der skal en dygtig mængde sukker tilsættes, når der koges rønnebærgele´. Rønnebær er også én af de mange ingredienser i Gammel Dansk.

Skovsyre – se første afsnit

Fuglekirsebær

Fuglekirsebær smager fantastisk som marmelade, sirup eller sød dessert-sauce - ikke mindst til risalamanden, hvor de syltede fuglekirsebær er toppen. Prøv eventuelt at smage marmeladen til med lakrids, honning og vanilje. Både blad og træ er glimrende at bruge til røgning, enten i røgeovn eller kuglegrill. (Fra en hjemmeside som gavmildt deler ud af sine erfaringer)

Brombær – se første afsnit

Bøg – se andet afsnit

Alm. Røllike

Både blade og blomster kan spises. I supper, salater, som krydderi i dampede eller grillede fiskeretter. Bladene kan koges sammen med kartofler. Røllikesnaps er der mange kryddersnapsekendere, der sværger til.

Planten kaldes også for soldaterurt. Bladsaften er koagulerende og anvendes ved blødende sår. Det har man vidst i mange hundrede år. I Den Trojanske Krig i Illiaden var soldaterne udstyret med røllikeblade i deres tornystre. Achilleus var dog usårlig fordi hans mor havde dyppet ham i Underverdenens flod Styx. Hun holdt ham i hælene, da hun dyppede ham, så der var han ikke usårlig, og det blev hans død. Planten hedder på latin Achillea millefolium. Achilleus´tusindblad.

Alm. Røllike

4. Daugbjerg Dås Kort

Blåbær

Blåbær er ren superfoods. A-, B3, B5, B6, C- og E-vitaminer og adskillige mineraler og antioxidanter. Spis dem i rigt direkte fra planten til tungen og mundhulen er ganske blå. Blåbærsuppe er almindelig spise i Sverige. Lille Ida i Emil fra Lönneberg spiste blåbærsuppe, så han var blå i hele femøren til stor forskrækkelse for Tyttebær-Maja, der troede, at hun havde fået tyfus.

Tyttebær

Tyttebær hedder på svensk lingon. Men Tyttebær-Maja hedder jo ikke Lingon-Maja på originalsproget. Kun hedder Krösa-Maja, for historien foregår i Småland, og tyttebær hedder på smålandsk krösa. Fra Älmhult til Stockholm kan man køre med Krösatoget.

Tyttebær egner sig glimrende til råsyltning og tilbehør til svenske köttbullar og potatismos.

Brombær – se første afsnit