Dybdal skov

Dybdal skov

Skoven byder ikke alene på en mangfoldig natur, men også rummer markante træk af historien. Kalkbrydningen har fundet sted i hele skoven. Skoven er en partsskov, hvor gårdene inde i Daugbjerg By har haft hver deres parcel. Indtil 1872 var det gårdene, som havde rettighederne til kalken, så de mange huller, der tydeligt ses på vandreruten, er gamle indgange, nogle blot store, åbne kalkbrud. Nogle af hullerne er også jordfaldshuller som følge af sammenstyrtede minegange. Alt i alt er der hen ved 18-20 gamle grubeindgange i Dybdalskoven, og på gamle kort er der også aftegnet kalkovne. Det kan være svært at forestille sig i dag i skovens ro, at den en gang var en stor og livlig arbejdsplads med kalkbrydning, brænding, kørsel med kalk og brænde til ovnene.

Det er næsten en bjergvandring, op og ned og på stejle skrænter med udsigt ned i dalen. Ørnhøj er skovens højeste punkt og ligger ca. 60 m over Jens Langknivs Hule.

Af sjældne planter må nævnes hjortetunge, som endog vokser talrigt nogle steder. Der er flere andre botaniske sjældenheder i skoven som Fruebær, Skør Bægerbregne og Avnbøg.

Daugbjerg Kalkgruber