Kgl. Kalkbrænderi
Nord for Daugbjerg kunne man for små 200 år siden passere Det kongelige Kalkbrænderi, som Frederik den VI efter sit besøg i 1826 foranledigede opført. Succesen udeblev og efter få år forfaldt bygningen, som i dag er helt væk.
Derimod kan man stadig se Daugbjerg Vandmølle med den tilhørende mølledam. Vandmøllen kan med sikkerhed føres tilbage til 1600-tallet og gennem flere hundrede år kom egnens bønder for at få malet kornet efter høsten. Der var installeret 2 kværne og ansat 2 møllersvende samt en pige til arbejdet.
Omtale og fotos findes på: Daugbjerg Gl. Vandmølle
Den gamle vandmølle malede korn
Den gamle vandmølle i Daugbjerg kan med sikkerhed spores tilbage til 1611, men meget tyder på, at den er endnu ældre.
Gennem flere hundrede år kom bønder fra omegnen til møllen for at få malet deres korn. Således har forfatteren og digteren Jeppe Aakjær også berettet om, hvordan han gik fra sit fødehjem i Aakjær ved Vridsted til Daugbjerg Vandmølle for at få malet korn i møllen.
Den idylliske vandmølle har gennem tiderne haft en række forskellige ejere og tilhørte på et tidspunkt sønnen til Tordenskjolds kammertjener Jens Christian Kold, som ligger begravet på Mønsted Kirkegård.
I årene 1914 til 1918 blev møllens yderhjul erstattet med en turbine, og der blev startet produktion af el. Produktionen op hørte dog igen i 1927. I dag (2020) tilhører møllen brødrene Ib og Hans Vestergård, der sammen med mange lokale ildsjæle har gennemført en omfattende restaurering. I vandmøllens murværk ses både kampe- og flintesten, hvilket er et særkende for Daugbjerg. Her var bønderne fattige og flint var et billigt affaldsprodukt fra kalkproduktionen i de nærliggende kalkgruber. I mølledammen lever, udover ørreder og andre fiskearter, også butsnudet frø og lille vandsalamander.