Karup Høi
Karuphøjvej deler sig omkring oldtidshøjen Karup Høi. For at forstå højens betydning som orienteringspunkt skal man forestille sig et hedelandskab uden læhegn.
Mellem Herningvejen og Skelhøje følger Kalk Kaminoen, Karuphøjvej. Midt på strækningen tager grusvejen et underligt forløb. Den deler sig i to rundt om en oldtidsgravhøj. Skal man højre eller venstre om? For gående er det et fedt; men for kørende med store landbrugsmaskiner er det praktisk at have en vige- og passagemulighed, når der kommer modkørende.
Når man i tidligere tider bevægede sig over store afstande, var det vigtigt ikke at fare vild. Gik man en smule galt af retningen, eller kom man til at dreje forkert af, ja så kunne man risikere at gå mange kilometer fejl af målet. Det flade landskab var ikke at spøge med. Der var ulve og der var røvere, som levede af at overfalde rejsende. At søge hjælp var svært, for kun få mennesker boede her og de boede spredt.
I Karup fandtes en hellig kilde og når pilgrimme skulle gøre turen over heden til kilden brugte man Karup Høi som orienteringspunkt. Og det har andre rejsende såmænd nok også gjort :-) Herfra kunne man nemlig se spiret på Karup Kirke. Kirkens tårn og spir blev fjernet ved en restaurering omkring år 1750.
Efter middelalderens skik udvalgte man markante steder i naturen, som man gav navn. Ikke efter det sted, hvor de var, men efter det sted, man ville komme til. Deraf navnet Karup Høi - selv om vi jo her er ret langt fra Karup.